Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukBratbjerg 64 i Brovst er en utroligt velholdt og virkeligt naturskønt beliggende ejendom med 4,2 ha skov. Bygningsparcellen incl. 2 søer m.m. optager ca. 1,8 ha, og restarealet på 14 ha er omdriftsarealer, hvor dog 1,1 ha er udlagt med græs og udgør 4 hestefolde. Alle arealerne er at finde omkring bygningerne. Driftsbygningerne er isolerede, og i dag ombygget til mindre hestestald, lagerhaller, kontor, udstilling, butik m.m. og bygningerne vil være velegnede til erhvervsformål med store lagermuligheder - eller fortsat drift med hestehold. Der er kørefast vejanlæg omkring bygningerne. Stuehuset er gennemrestaureret indenfor de seneste 2-4 år og har et boligareal på 161 m² og indeholder bl.a. 2 badeværelser og 4 værelser. Endelig er der på ejendommen Roundpen, vindmølle og lille lysthus.
Alt i alt en skøn ejendom som absolut skal ses.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.