Planteavlsejendom beliggende mellem Houstrup og Nørre Nebel. Bedriften omfatter hovedejendommen Houstrupvej 50 samt 2 bygningsløse ejendomme. Det samlede matrikulære jordtilliggende udgør i alt 129,1191 ha, hvoraf anvendes 113,47 ha i omdrift, 0,53 ha er §3 eng, samt 3,76 ha perm græs - i alt dyrkes 117,76 ha. De resterende 11,3591 ha er hhv. bygningsparcel, læhegn, grøfter og natur mv. Jorden har en rigtig god arondering, idet al jorden ligger omkring bygningssættet. Boniteten er overvejende grovsandet jord, et mindre areal med mere humusholdig jord.
På Houstrupvej 50 foreligger der en tilladelse til 120 ammekøer, stor race og 130 opdræt (27 stk. 0-6 mdr. og 103 stk. 6-27 mdr.)
Ejendommens jordtilliggende dyrkes af ejer, og anvendes til hhv. spisekartofler og salgsafgrøder.