Se billederne her
Se flere billeder fra ejendommen

Kalundborgvej 22
4540 Fårevejle

Ejendomskategori Fritids/Lystejendom
Kontantpris 4.750.000
Areal ha 18,6
Udbetaling 240.000
Sagsnummer 3325224
  • Boligareal
    320 m²
  • Kælderstr.
    36 m²
  • Rum
    2/7
  • Plan
    3 plan
  • Byggeår
    1880
  • Energimærke
    C
  • Grundstørrelse Ha
    18,6
  • Prishistorik
    0%
  • Driftsbygninger
    2.339 m²

Skøn landejendom med uanede muligheder - under én kilometer fra Fårevejle

Leder I efter en landejendom, som kan opfylde lige netop jeres behov? Uanset hvad behovet er, tør vi næsten godt garantere, at dette boliglandbrug er svaret. Her får I nemlig en på samme tid fredelig, naturskøn og central beliggenhed med under én kilometer ind til Fårevejle. Og med en grund på 18,64 hektar og driftsbygninger på samlet 2.339 kvadratmeter er der næsten ingen grænser for ejendommens potentiale. Oven i købet får I et charmerende stuehus fra 1880. Dette har nyere vinduer, et smukt og sortglaseret tegltag fra 2003 samt synlige kampesten i soklen. Huset rummer 320 boligkvadratmeter, som opvarmes med solceller og jordvarme. Dem vender vi tilbage til.

Lad os først få overblik over de mange tilhørende bygninger, som samler sig omkring en stor gårdsplads. I øjeblikket benyttes de blandt andet til simulatorgolf, hvilket giver en årlig indtægt på 150.000 kroner. Derudover er her en gildesal, et kølerum og en stor hal, der vil være oplagt til ridehal. Med de mange hektar land er ejendommen eksempelvis velegnet til både landbrug, hestehold, industri eller en større håndværkervirksomhed. Foruden en parklignende have i forbindelse med stuehuset ligger resten af landet enten brak eller er udlagt til eng. Der er altså kun lidt arbejde forbundet med at være ejer af de mange hektar.

Og så tilbage til boligen. Den er i dén grad også værd at dvæle ved. I 2013 gennemgik den en større renovering, hvilket særligt er synligt i det enormt rummelige opholdsmiljø, som består af stue og køkken i ét. Der er gulvvarme i hele opholdsmiljøet - både under stuens brede egetræsplanker og under klinkerne i det lækre HTH-køkken fra 2013.

Fra hele boligen er der et dejligt udsyn til den skønne, private have og til det idylliske, åbne landskab - blandt andet via elegante vindueskviste på førstesalen. Alt i alt er her syv værelser, ligesom der er to badeværelser - ét på hver etage Dertil kommer desuden en kælder på 36 kvadratmeter som indeholder bl.a. jordvarmeanlægget. På havens brede, sydvendte fliseterrasse vil I få mange solrige stunder med fri udsigt over det flade landskab ud mod Lammefjorden. Her kan I nyde den friske landluft og roen i området.

I kommer til at bo midt i et naturskønt, bakket landskab for foden af Vejrhøj, lige ved Geopark Odsherreds historiske vingesus og få minutters kørsel fra den dejlige badestrand ved Vraget. Der er under en halv time i bil til både Holbæk og Nykøbing Sjælland, og så kan I komme på motorvejen mod København på cirka et kvarter.

Lyder alt dette som noget for jer? Så ring, og lad os tage en snak om de mange muligheder på Kalundborgvej 22!

Læs mere om ejendommen Luk

Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning. 

Lignende ejendomme

Sorter efter: