Se billederne her
Se flere billeder fra ejendommen

Flovt Bygade 17
6100 Haderslev

Ejendomskategori Fritids/Lystejendom
Kontantpris 2.495.000
Areal ha 2,2
Udbetaling 125.000
Sagsnummer HA4075
  • Boligareal
    427 m²
  • Kælderstr.
    15 m²
  • Rum
    6/19
  • Plan
    3 plan
  • Byggeår
    1835
  • Energimærke
    F
  • Grundstørrelse Ha
    2,2
  • Prishistorik
    0%
  • Driftsbygninger
    1.475 m²

Pragtfuld liebhaverejendom med naturskøn andele

Flovtgaard er selve essensen af ægte liebhaveri. Her får man en idyllisk, velbevaret ejendom med gode og anvendelige udbygninger, to flotte lejligheder og lige over to hektar jord.
Ejendommen ligger tilbagetrukket fra vejen og omgivet af store, smukke træer, så man kan nyde livet og fuglenes fløjten i ro og mag.
Flovtgaard er en slægtsgård, der er opført i 1835 og som fremstår i ualmindelig flot vedligeholdt stand. Her finder man iflg. gamle udsagn Øsby Døbefont i haven og indenfor imponeres man af fantastisk flotte parketgulve, synlige bjælker, en imponerende smuk trappe og et væld af historiske detaljer, der bidrager til den helt særlige stemning, der præger huset.
Allerede når man ankommer til ejendommen, imponeres man af det ydre smukke, de småsprossede vinduer, det flotte tegltag og den grusbelagte gårdsplads. Huset har et tydeligt historisk præg, som man har taget hensyn til under den renovering og vedligeholdelse, der løbende har fundet sted gennem årene.
Flovtgaard rummer ikke mindre end tre boliger. De primære bolig på 307 kvadratmeter og to lejligheder på henholdsvis 120 og 90 kvadratmeter. De to lejligheder er udlejet og bidrager til gårdens økonomi med 95.000 kroner om året.
Når man træder ind ad hoveddøren, mødes man af en imponerende hall med den smukkeste trappe til første sal. Herfra er der adgang til den hyggelige opholdsstue med pejs og den elegante spisestue, der udgør den perfekte ramme om såvel fine selskaber som hyggelige familiemiddage. Endelig byder stueetagen på et rummeligt køkken af højeste kvalitet, et nydeligt badeværelse med bruseniche og et dejligt værelse. På første sal finder man yderligere fire værelser samt et imponerende flot soveværelse med walk in closet og tilhørende badeværelse med bruseniche og dobbelt håndvask.
Hvert eneste rum på Flovtgaard er indrettet med imponerende sans for de små detaljer, og overalt er der valgt materialer af den højeste kvalitet. Det kommer nu køber til gode og det samme gør den nærmest eventyrlige og meget solrige have med gamle træer og flere hyggelige terrassemiljøer, der udgør den perfekte ramme om det gode sommerliv.
Den største af de to lejligheder rummer et skønt køkkenalrum, to stuer en suite, et rummeligt soveværelse, et badeværelse med bruseniche samt to flotte værelser, mens den mindre lejlighed byder på et skønt opholdsmiljø, hvor køkkenalrum og stue er samlet i et, et soveværelse, et værelse, et badeværelse med bruser og et disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder.
Med til ejendommen hører også tre store, flotte udbygninger, der foruden lade rummer både hundegård, hønsegård, fårestald og hestestald.
Selvom man bor i landlige omgivelser med højt til himlen er man også en del af et aktivt lokalsamfund med en meget aktiv beboerforening. Samtidig er der blot 15 minutters kørsel til Haderslev, og man når en fantastisk badestrand på mindre end fem minutter.

Læs mere om ejendommen Luk

Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning. 

Lignende ejendomme

Sorter efter: