Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukNu sælges en fantastisk beliggende landejendom og hvad enten du er jæger, hestepige eller bare elsker naturen, så er den velegnet til alle. Ejendommen er beliggende lige syd for Andst, som ligger mellem Vejen og Lunderskov. Skole og børnehave finder du i Andst og indkøb har du i Lunderskov og Vejen. Med 5 minutter i bil er du på E20 og 10 minutter mere holder du på parkeringspladsen ved Kolding Storcenter.
Oddeshave som ejendommen hedder ligger for enden af en grusvej, så her er fred og ro. Ejendommens 7 ha består af et bakket terræn med en forholdvis ny skov (plantet indenfor de sidste 20 år), to søer og indhegnede folde. I skoven er der ride-/stier, hochsitz, jagttårn og en jagthygge. Med alt den skønne natur følger naturligvis et rigt dyreliv - råvildt, kronvildt, fasaner og ænder. Bag skoven ligger et stykke plæne, hvor der en fantastisk udsigt ned over ejendommen. I haven finder du et lille drivhus med en produktiv vinranke, der er højbede og 5 stk æbletræer og et lille blommetræ. Derudover er der solbær- og ribsbukse i haven.
Ejer har sin ejertid skiftet fyret til et større træpillefyr, anlagt udendørs ridebane 20 x 40 meter med vedligeholdelsesnemt Dallas Hegn fra Kinnerup i hvid plast. Ridebanen er anlagt med dræn, knust tegl og stenmel, så den er tør hele året.
Af udhusbygninger finder du en halmlade som sælger har anvendt som ridehal til våde og frosne dage. Den tidligere stald er indrettet med sadelrum (el-opvarmet), værksted og tidl. slagterum med flisebeklædning, varmtvandsbehold og afløb i gulvet. Løsdriftsstalden er opført i 2018 og der er plads til 6 heste, her er lys og bund med flis. Hegnet er fra 2016 og løbende vedligeholdt. Her er hønsegård med redekasser og hundegård med nedgravet hegn. Ved siden af huset ligger en stor dobbelt carport og på den anden side af huset ligger fyrrum, hvor træpillefyret står og hvor pillerne kan opbevares.
Stuehuset er indrettet med et stort bryggers, gæstetoilet, spisestue i åben forbindelse med køkken. Køkkenet er renoveret i 1994. Stor vinkelstue, værelse. Hall med trappe til første sal. På første sal finder du 3 store soveværelser og et stort badeværelse. Overetagen og den østlige del gavl er fra 1994. Der er gulvvarme i bryggers, gæstetoilet, hall og den klinkebelagte del i køkkenet.
Så drømmer du om at komme på landet og bo i skøn natur med vilde eller tamme dyr, så ring på tlf. 7536 2000 og book en fremvisning.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.