Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukHer er en utrolig sjælden mulighed for at erhverve sig en landejendom i byen. Denne ejendom ligger lige i udkanten af Træden. Her kan den nye ejer holde dyr og samtidig er skole og børnehave i gå- og cykelafstand.
Selve ejendommen emmer af vaskeægte hygge. Huset er omgivet af en gammel have med de skønneste gamle træer og hyggekroge.
Ejendommen består af entre med adgang til et hyggeligt køkken, som ligger i åben forbindelse med stuen. I forlængelse af stuen findes en selvstændig lejlighed, som den nye ejer eventuelt kan benytte til teenage-afdeling eller gæsteværelse. Derudover findes der i stueplan et hyggeligt soveværelse med det skønneste kig til haven. Huset har en overetage med 2 gode værelser og et stort uudnyttet loftsrum.
Derudover er der en stald med tre hestebokse, så det er muligt at have hest på ejendommen.
Træden ligger i et naturskønt område. Blot 20 minutters gåtur fra huset finder du ’Den genfundne bro’ ved Gudenåen. Der er et godt virkelig godt fællesskab i Træden, og en skøn vifte af aktiviteter for alle aldre året rundt: Sommermarked, fælles traveture, høstfest, julemarked, musikfestival, fastelavnsfest, foredrag mm. Tønning-Træden Friskole har både børnehave og skole fra 0.- 9.årgang, og der er folkeskoler i både Brædstrup, Østbirk og Nim. Brædstrup, som ligger 4 km fra Træden, er den nærmeste handelsby med flere dagligvarebutikker og en hyggelig handelsgade. I Brædstrup finder du også svømmehal, tennisbaner, fitness og en stor sportsforening og mange andre muligheder for fritidsaktiviteter.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.