Se billederne her
Se flere billeder fra ejendommen

Lendumvej 134
Åsted
9900 Frederikshavn

Ejendomskategori Fritids/Lystejendom
Kontantpris 2.495.000
Areal ha 7,4
Udbetaling 125.000
Sagsnummer F2388001
  • Boligareal
    140 m²
  • Kælderstr.
    0 m²
  • Rum
    1/5
  • Plan
    2 plan
  • Byggeår
    1927
  • Energimærke
    E
  • Grundstørrelse Ha
    7,4
  • Prishistorik
    0%
  • Driftsbygninger
    309 m²

Skøn landejendom ved Skærum Å med gode selvforsyningsmuligheder

Drømmer du om et liv i smukke, landlige omgivelser og plads til at blive selvforsynende med alt fra brænde og brød til fisk og frugt? Så er denne skønne landejendom, der ligger cirka 11 kilometer vest for Frederikshavn måske dit næste hjem.

Ejendommen ligger på en mere end 7,3 hektar stor grund, og udover et flot moderniseret stuehus får du blandt andet 800 meter af Skærum Å, en stor løsdriftsstald og 3,5 hektar til jagt.

Stuehuset blev oprindeligt opført i 1927 og byder på 140 kvadratmeter fordelt på stueplan og første sal. Hele stueplanet blev totalrenoveret i 2009-2010, og på førstesalen er der også gjort klar til en modernisering.

Lige fra den lyse og rummelige entré fornemmer du, at der er kælet for materialevalget. Der er eksempelvis flotte mørke klinkegulve i både entreen, den hyggelige opholdsstue med brændeovn og i det stilfulde Tvis-køkken, hvor der venter mange hyggelige familiemiddage.

Stueplanet byder desuden på et badeværelse, et soveværelse og et kontor med egen indgang. Førstesalen rummer endnu tre gode soveværelser, hvoraf det ene har et stort walk-in closet. I et af udhusene får du et stort bryggers og et REKA fyr, hvor du kan fyre med stort set alle typer af brændsel.

Udenfor er der en hyggelig gårdplads, hvor du om aftenen kan du nyde synet af de mere end 500 små lys mellem herregårdsstenene. Her er også en stor have og rig mulighed for at udleve drømmen om at blive selvforsynende med både et stort drivhus og en dejlig frugthave.

Der kører skolebus til Ravnshøj Skole, og beliggenheden giver dig superlet adgang til naturen. I Katsig Bakker kan du for eksempel nyde mange smukke rideture.

Er du blevet nysgerrig efter livet som selvforsynende? Så kom forbi til en fremvisning, og se hele denne skønne landejendom på tættere hold.

Læs mere om ejendommen Luk

Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning. 

Lignende ejendomme

Sorter efter: