Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukHermed udbydes velholdt blomstergartneri på Nordfyn - Danblomst.
Gartneriet har været i nuværende ejers regi siden 1988, hvor gartneriet løbende er udviklet til nuværende størrelse med ca. 8.800 m2 produktionsareal.
Der ønskes nu generationsskifte, hvorfor ejendommen udbydes i fri handel.
Gartneriet er i fuld drift og har i mangeårig periode kørt med Ranunkel som hovedkultur og sommerproduktion af Asters.
Gartneriet varmeforsynes fra naturgas, men sælger har stort set kørt produktion uden varmetilførsel, og med gode og stabile driftsresultater i mange år.Gartneriet er tomt og til rådighed for ny ejer pr. 1. maj 2022 idet der ikke opstartes ny Asters produktion.
Derfor mulighed for at indtræde i rentabel drift.
Selve gartneriet udgør brutto jf. BBR ca. 11.300 m2 bruttoareal og oplyst netto produktionsareal på ca. 8.800 m2.
Alle huse i alu, og med god intern logisik.
De oprindelige huse er tilbage fra 1972 - jf. BBR 1.180 m2. Øvrige huse opført i perioden fra 1989 til 1998,
Der er mobilbordsanlæg i alle huse på nær det helt oprindelige afsnit fra 1972 med rulleborde.
Borde måler 1,64 x 4,5 meter.
Der er varmesløjfer under borde og i sider. Der er ebbe/flod vanding.
DGT Volmatic Gødningsblander.
Alle sektioner har vækstlys varierende fra ca. 30 til 70 Watt pr. m2.
Der er skyggegardiner og mørklægningsgardiner i alle afsnit af varierende alder.
Tilhørende mandskabsforhold i form af kantine, toilet, omklædningsrum og kontor.
På grunden der i alt udgør små 2 ha er der indrettet regnvandsbassin yderst på grunden.
Med til gartneriet hører en særdeles god og opdateret moderniseret bolig.
Huset er oprindeligt opført i 1902 jf. bbr, men helt opdateret.
Indeholder 172 m2., udnyttet med bryggers med toilet, køkken, stor stue med indbygget nyere udestue, stort badeværelse samt 4 værelser samt entre.
Huset opvarmes med varmepumpe. Der er offentlig kloak og vandværksvand til stuehus, mens produktionsdel i gartneriet vandforsynes fra egen boring.
I tilknytning til stuehus stor og anvendelig garagebygning på 124 m2.
Ejendommen sælges i drift og med tilhørende gartneriinventar ex. beholdninger.
Overtagelse efter nærmere aftale.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.
Nybolig Landbrug Gørtz & Jespersen
Ansv. Indehaver
Valuar
Ejendomsmælger, MDE
vcard