Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukEjendommen:
Griseejendom beliggende ved Hyllested mellem Grenaa og Ebeltoft på Djursland. Bedriften består af hovedejendommen på Stenledvej 5 og to bygningsløse ejendomme Bakkevangen og Nordre Kærvej. Bedriften har hidtil været drevet med griseproduktion med ca. 600 søer med smågriseproduktion til 30 kg samt planteavl.
Jorden:
Hovedejendommen Stenledvej 5, 8400 Ebeltoft, er på 62,6321 ha i tinglyst areal. Heraf ca. 49,08 ha agerjord og 0,92 ha udlagt med græs.
Bygningsløs ejendom Nordre Kærvej 25, 8444 Balle, er på 42,4676 ha i tinglyst areal, heraf 27,50 ha agerjord, ca. 3,2 ha vedvarende græs og vildtagre, og det resterende er skov, krat, pil, læhegn, vandhuller og natur/jagt-arealer.
Bygningsløs ejendom Bakkevangen, 8400 Ebeltoft, er på 31,1335 ha i tinglyst areal, heraf 22,06 ha agerjord og det resterende er eng, skov, krat og strand.
I alt 136,2332 ha i tinglyst areal, hvoraf de 98,64 ha er agerjord, 4,12 ha græs og vildtagre og 0,83 ha natur, som er bortforpagtet frem til 31.08.2024. De resterende arealer er bygningsparcel, mosearealer, skov/beplantning, læhegn og naturarealer.
Stuehuset:
Opført i sten, pudset facade og cement-tagsten og vinduer med sprosser. Er indrettet som følger: Gang, 3 værelser, soveværelse, vaskerum/bryggers med adgang til nedsænket rum/kælderrum, badeværelse, køkken, stue med brændeovn, forgang, toilet, værelse og gennemgangsværelse 1. salen er uudnyttet. Boligen er ældre.
Driftsbygningerne:
De ældre bygninger ligger i hestesko og danner den oprindelige 4-længede gård og indhegner gårdspladsen. Bygningerne er opført i sten, pudsede facader og eternittage. I to af længerne er gulvet brækket op, og der er ændret på den oprindelige træspærskonstruktion, så de kan anvendes til opbevaring/disponibel plads og fyrrum. Den sidste længe anvendes til værksted.
Foderlade:
Opført med stålbuer, eternittag, støbt gulv og siderne er beklædt med stålplader. Der er opsat maleblandeanlæg med Skjold diagonalblander og Skjold mølle, råvarersiloer mm. samt siloer til færdigblandet tørfoder. I tilknytning hertil er en udendørs gastæt silo med kap. til ca. 2.800 tdr. korn. Den gastætte silo benyttes af forpagteren af jorden.
De øvrige bygninger - svineproduktion og foderhåndtering:
Det nyere staldanlæg er opført i 2005/2006 og består af betonelementer "Lysit" og eternittag. Stalden består af farestald, drægtighedsstald, løbekontrolstald, smågrisestald og forrum/velfærdsfaciliteter. Inventaret er fra AP.
Drægtighedsstalden består af 3 stier af 160 stipladser/søer med dybstrøelsesareal og spaltegulv med linespil under spalterne, transponderfodring med 6 stk. Bopil foderautomater, Mullerup hængebane til tildeling af halm.
Løbekontrolstald består af 63 løbebokse med dybstrøelsesareal, 6 poltestier med i alt 50 stipladser til polte, 4 aflastningsstier og 6 mindre stier samt 1 ornesti.
Farestalden består af 3 sektioner af 56 farestier/sektion. Bagvendte farestier med delvist fast gulv og støbejernsriste, gulvvarme i smågrisehulerne og kombidiffus ventilation. Der er mælkeanlæg i de 3 farestaldssektioner.
Herudover 1 sektion med 28 farestier, hvor farebøjlen og smågrisehulen er fjernet. I stedet er opsat overdækning, så de benyttes som to-klimastier til smågrise med kap. til 390 stipladser til smågrise.
Klimastalden består af 3 sektioner med 24 stier á 32 stipladser, i alt 768 stipladser pr. sektion. Der er kombi-diffus ventilation, to-klimastier med gulvvarme, rumvarme og støbejernsriste samt fast gulv.
Forrum/velfærdsafdeling med badeværelse, toilet, frokoststue og staldkontor.
De ældre stalde er sammenbygget med det nye staldkompleks, der er opført i sten, pudset facade og eternittag. Staldene består af:
Smågrisestald med 15 to-klimastier med i alt 400 stipladser til 30 kg.
Ældre bufferstald og slagtesvinestald.
Polteafdeling i ældre staldafsnit er indrettet med træningsstation til transponderfodring til polte.
Karantænestald/slagtesvinestald.
De ældre stalde er slidte og ikke fuld funktionsdygtige til svineproduktion.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.