2022 blev rekordernes år i dansk landbrug

Interessen for at købe landbrugsjord i Danmark er stor som aldrig før, lyder det i nytårsstatus fra Nybolig Landbrug.

Selv om vi ser tilbage på et turbulent 2022, er det alligevel kun få landbrug, der er nødlidende, konstaterer Henning Forsberg, direktør for Nybolig Landbrug. Næsten alt har været i spil i 2022, men bundlinjen er, at kvægbrugene har haft et rekordår på indtjening, og det samme har planteavlerne efter topresultater i både udbytte og kornpriser.

- Det har nok en tosidet effekt på ejendomsmarkedet. Nogle kan ekspandere og vil have mere jord, mens landmænd, som gik i salgstanker, måske lige vil have de sidste kroner med og venter med at sælge. Det er jo ganske naturligt, men det er tiltrængt at få hul på generationsskifterne, før dén pukkel bliver for stor, siger Henning Forsberg med tanke på den høje gennemsnitsalder i erhvervet.
 

Der er købere nok
Der er nemlig købere nok derude. Høstresultatet fra 2022 har styrket interessen for at købe landbrugsjord blandt både unge og etablerede landmænd. Investorer og landmænd fra udlandet har også appetit på dansk landbrugsjord, mærker Nybolig Landbrugs mæglere.

Eksterne investorer og udenlandske landmænd udgør stadig kun en beskeden del af landbruget herhjemme, men trenden vokser, bemærker Henning Forsberg og fremhæver hollænderne.

- Hollandske landmænd har altid været meget aktive, også når det handler om at etablere sig i andre lande. Det har vi mange gode eksempler på herhjemme, og det vil helt sikkert fortsætte. Landbruget i Holland er meget presset på miljøkrav, og lige nu er det på tale, at staten skal opkøbe 3.000 store produktionslandbrug for at begrænse udledningen af kvælstof. Jeg er sikker på, at mange af disse dygtige landmænd vil søge mod Danmark, siger han.
 

Hvad med de unge?
En anden gruppe, som Henning Forsberg gerne ser melde sig på markedet, er de unge landmænd, som endnu ikke er etableret. Han erkender, at de har svære betingelser, og at der er behov for at se på ejerstrukturer og ejerformer.

- Det er i landbrugets egen interesse at sikre, at de unge har lyst til at være i faget, og at de på sigt har mulighed for at eje en bedrift. I dag er flere end 3.000 unge i gang med en landbrugsuddannelse, hvilket er meget opløftende, mener Henning Forsberg.

- Desværre har kun de færreste en chance for at få deres egen gård, fordi bedrifterne bliver stadig større – og dyrere. Derfor vil der nok opstå et behov for at ændre på ejerstrukturerne, så de unge måske kan begynde som forpagtere, medejere eller bestyrere for eksterne investorer. Ellers kan der blive brug for politiske tiltag, fordi vi ser ind i en strukturel udfordring med generationsskifter, siger han.
 

At bo på ude landet er in
Mens produktionslandbrugene bliver stadigt større, får hobbylandbrug mere publikum. Corona-nedlukningen var med til at øge interessen for at bo på landet, arbejde på distancen, nyde friluftslivet og til en vis grad være selvforsynende med fødevarer.

- Det er blevet mere in at bo på landet, og det ses også på priserne i det ejendomssegment, påpeger Henning Forsberg.
 

Effekten af CO2-afgiften
Når Henning Forsberg ser frem mod 2023, er der fortsat mange globale faktorer, der kan påvirke erhvervet og ejendomsmarkedet. Hvad sker der i Ukraine? Hvordan med forsyningen af fødevarer? Hvor lander råvarepriserne?

- På vores hjemlige arena er et af de helt store spørgsmål jo, hvordan en CO2-afgift på landbruget vil påvirke erhvervet. Forhåbentligt betyder det ikke, at landmændene giver slip på den animalske produktion. Helt personligt har jeg det svært med, at det kød, vi spiser herhjemme, skal produceres et andet sted, hvis det er danske landmænd, der gør det bedst og mest bæredygtigt, siger han.

 

 

 

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.