Stor mælkeproduktionsejendom beliggende i landlige omgivelser vest for Vilslev og med ca. 12 km ind til Ribe. Bedriften består af ejendommen Bjergvej 8, hvor den animalske produktion er samlet. Det samlede matrikulære areal udgør i alt 118,4098 ha. Boniteten er varierende fra god lerblandet sandjord syd for bygningssættet, til mere humusholdig jord nord for bygningerne til svær lerjord mod vest. Alt i alt en ejendom med en fornuftig bonitet til grovfoder-produktion.
Ejendommens arealer fordeler sig således ca. 86,55 ha omdriftsjord og ca. 21,73 ha permanent græs, samt et fradragsareal på ca. 10,1298 ha (ca. 8,55 %).
Ejendommen driftes med en besætning på ca. 600 køer og salg af kalve, samt indkøb af drægtige kvier.
Produktionen har baggrund i et tillæg til miljøgodkendelse baseret på en §16a miljøgodkendelse, hvor godkendelsen omfatter:
- produktionsarealet på 6.564 m2
- kostald på ca. 1.920 m2
- to udearealer på ca. 155 m2
- en plansilo på ca. 960 m2
- en gyllebeholder med ca. 5.000 m3 opbevaringskapacitet
- ændring af anvendelsen af eksisterende lade til dybstrøelsesstald
- ændring af staldsystemet i eksisterende kostald 2 fra dybstrøelse til fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
- ændring af eksisterende møddingsplads til en plads med kalvehytter på ca. 159 m2
Besætningens årsydelse ligger aktuelt på ca. 11.700 kg/EKM og sundhedsstatus er Salmonella Dublin Niveau 1.
En spændende ejendom med store, rationelle bygninger i en fornuftig vedligeholdsmæssig stand.
Overtagelse kan ske efter nærmere aftale.