Harmonisk landejendom med udsigt til langstrakte marker og god mulighed for mindre dyrehold
Velkommen til denne fine landejendom på Øster Hjermvej 18, hvor I får muligheden for, at bo i fredelige og naturskønne omgivelser. Ejendommen ligger dejligt tilbagetrukket fra vejen. Via en grusbelagt indkørsel, ledes I til en hyggelig gårdsplads med udsigt over marker, hvoraf noget af jorden tilhører ejendommen. Med næsten 2 hektar…noget dyrkbart og andet, bl.a. en smukt anlagt have med flere udendørs opholdsrum, er her rig mulighed for udendørsaktiviteter.
Ejendommens faciliteter byder bl.a. på et 15 m² hønsehus, et drivhus og et skønt anneks bagerst i haven. Annekset er indrettet med f.eks. troldtektlofter til kip og hvide pvc-vinduer, der står i fin kontrast til de sortmalede træfacader. Et hyggeligt udtryk og nævnes skal også den flotte udsigt som er langstrakt. Det perfekte sted, at nyde en stille stund. Derudover finder I 787 m² udhuse, som inkluderer bl.a. stald, maskinhus og garage, hvilket giver masser af muligheder. F.eks. mindre dyrehold, en pladskrævende hobby eller måske indretning af en gildesal.
Det kønne rødstensstuehus strækker sig over 193 m². Stuehuset trænger til en renovering, men det byder på mange muligheder. Ejendommen er indrettet med delvist udnyttet 1. sal. Heroppe finder I bl.a. to sammenhængende værelser, der er en del af beboelsen, men som skal genetableres, samt et stort multirum, der kan anvendes til mange formål (dog ikke godkendt til beboelse). Desuden er der en kælder på 50 m², som rummer vaske-, viktualie- og fyrrum m.m. Når I træder ind i husets stueplan, er det via et spændende tilbygget glasparti til en præsentabel entré. Her er trappe til 1. sal og adgang til husets rummelige køkken/alrum. I køkkenet ses tidløst hvidt inventar og så er der desuden direkte adgang til en 20 m² skøn udestue, der vender mod sydvest. Herfra er der en skydedør ud til en ugeneret terrasse, hvor I kan nyde de lange sommeraftener. Den store vinkelstue er forbundet med alrummet via en fransk dør, og husets værelsesafdeling består af et moderne badeværelse med bruseniche samt to værelser og et soveværelse.
Ejendommen er beliggende blot ca. 3 km fra Hjerm – et godt lokalsamfund, hvor I finder alt det praktiske, I har brug for i hverdagen. Skolebussen kører forbi ejendommen. Hjerm byder bl.a. på indkøbsmuligheder, skole og børnepasning. Området omkring Hjerm er desuden kendt for sin skønne natur, hvor I kan nyde rolige gå- eller cykelture i de nærliggende skove, grønne områder og langs med fjorden.
Økonomisk overblik
Kontakt
Kontakt
Line Skovgård Kristensen
Skal du sælge?
Kontakt os og bestil en salgsvurdering, så ved du hvad din ejendom er værd.
Bestil en salgsvurderingFå besked om nye landbrug
Skriv dig op i vores køberkartotek, så får du direkte besked, når der kommer et landbrug til salg som matcher dine ønsker.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse