Smukt beliggende ejendom med fantastisk jagt
Kærvej 15, Kærsholm, 9280 Storvorde Smukt beliggende ejendom i kanten af Lille Vildmose - kun 20 min. fra E45 v/Aalborg. Det samlede areal udgør 28,5 ha., heraf 3,6 ha. naturskøn have med sø, 1,5 ha. agerjord, 0,3 ha. hestefold, 20,57 ha. fredskov, beplantet med ege- og bøgetræer. Skoven er velpasset og nænsomt udtyndet inden for de seneste 5 år. 2 store søer direkte i højmosen i Lille Vildmose på henholdsvis 1.950 m2 og 1.300 m2 med mulighed for unikke jagt- og naturoplevelser. Søerne er omgivet af lav beplantning og lyngbevoksninger. Rig vildtbestand med kronvildt, råvildt, harer, ræv, samt ænder og gæs på træk. I skoven er der anlagt en træningsbane/travbane på ca. 1.000 meter. Driftsbygningerne fremstår præsentable og velholdte, er opført med pudsede gulmalede vægge samt stålplader. Alle driftsbygninger er med eternittag. Hestestald på 226 m2 fuldisoleret, ifølge BBR opført 1974, ombygget 1994 med nuværende 9 hestebokse, indrettet med bred gang med plads til foder og forspænding/opsadling. Der er stor aluport i gavlen. Maskinhus på 323 m2, ifølge BBR opført i1973, anvendes dels som foderlade med 2 kraftfodersiloer, god plads til hø og halm samt ejendommens maskiner. Maskinhuset kan ombygges til ridehal. Garagebygningen på 312 m2 er isoleret og indrettet med stor garage, grovkøkken til partering og forarbejdning af vildt, stort værksted samt toilet/bad med gulvvarme og bruseniche. Der er nyere alu-porte til hhv. garage og værksted. Stuehuset, ifølge BBR opført i 1902, er ombygget og gennemgribende renoveret frem til 2008 med nyt tag, vinduer, bad og køkken. Der er gulvvarme i størstedelen af stueetagen. Stueplan på 140 m2, førstesal på 79 m2, i alt 219 m2. Bygningen fremstår præsentabel og velholdt med pudsede gulmalede ydervægge og rødt nyere tegltag. Bygningen indeholder i stueplan entre, bryggers/grovkøkken, stort badeværelse med spa, soveværelse, stort køkken/alrum med 2 havedøre til sydvendt terrasse, hvorfra der er udsigt til stor naturskøn have med sø samt skoven. I haven findes et drivhus, som er indrettet som havestue. Førstesalen er indrettet med 2 værelser, stor stue/alrum samt 2 disponible rum. Stuehuset opvarmes af et Langå træpillefyr fra 2021, placeret i det isolerede værksted. En sjælden natur- og skovejendom, hvor drømmen om jagt og hestehold kan udleves. Ejendommen og naturen skal opleves.
Ejendommens status som landbrug kan ændres til skovbrug, og der vil herefter ikke længere være beboelsespligt.
Alternativt er der mulighed for at erhverve skoven alene, uden bygningssættet.
Økonomisk overblik
Kontakt
Kontakt
Berg Risager
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse