Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukKildehøjgård udbydes nu til salg. Ejendommen er velholdt og beliggende lige indenfor byskilte til Høve. Fra ejendommen kan der cykles til Asnæs by hvor der er skoler, idrætsfaciliteter og indkøbscenter. Der er også busforbindelse direkte til Asnæs fra Høve Bygade.
Ejendommen er med i alt 23,3 hektar hvor jorden er beliggende omkring gården. Der har tidligere været malkekvæg på gården, men nu dyrkes udelukkende planteavl af forpagter til jorden.
Huset hvorfra udsigten til åbne marker kan nydes opvarmes med oliefyr og er belagt med glaseret tegltag fra ca. 2001, planløsning fordeler sig således: Entré med adgang til toiletrum og 1.sal. Stort soveværelse med skabsvæg. Stue og tv-stue/værelse samt en spisestue. Køkken i snedkerelementer med spiseplads og adgang til viktualierum. Bryggers/entré hvorfra der er adgang til kælder og 1.sal.
1.sal er inddelt i 2 afdelinger, hvor der i den ene ende er værelse med adgang til mindre tekøkken. Den anden afdeling er med 2 værelser og fordelingsgang. På 1.sal er der desuden 2 uudnyttede loftsrum.
Kælder er indrettet med fyrrum. Disponibelt rum. Vaskerum. Badeværelse med bruseplads, karbad og gulvvarme.
På grunden er der desuden opført 2 gode stålhaller, værkstedsbygning/maskinhal, samt 2 staldbygninger.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.