Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukPlanteavlsbedrift med tinglyst areal på ca. 53 ha udbydes hermed til salg. Det støttede areal udgør ca. 51 ha.
Jorden
Ovennævnte jordareal er efter, at der er frasolgt ca. 4 ha til motorvejsudvidelsen af E20. Dette jordstykke er endnu ikke endeligt udmatrikuleret, men vil blive det i forbindelse med handlen.
I forbindelse med etablering af ny togbane over Vestfyn forventes det, jf. VVM-redegørelse, at der skal afstås ca. 8,5 ha. Køber vil gå med provenuet fra dette.
Driftsbygninger
I alt ca. 1.300 m2 driftsbygninger opført i 1951 i gule sten og med delvist udskiftet tag i 2001 til stålplader.
Gode stærke rammer, men fortsat svinestaldsinventar i de fleste bygninger, som skal fjernes ved alternativ anvendelse.
I alt ca. 500 m2 maskinhuse med indrettet værksted i en del på ca. 100 m2 og et halmlager som halvtag på ca. 175 m2.
Opbevaring af bigballer sker til halmfyr, som er ejendommens opvarmningskilde til stuehus og en del af driftsbygningerne.
Beboelse
Det hvidkalkede længehus med tegltag er oprindelig opført i 1849 og er senere udvidet i både stueplan og yderligere indretning af 1.sal i 1996, så boligarealet ifølge BBR herefter udgør i alt 337 m2 i 2 plan, men reelt større, da bl.a. 1.salen bør være min. 150 m2 (55 % af bebygget areal) – oplyst i BBR til 94 m2, så det reelle boligareal herved udgør ca. 427 m2.
Det faktiske boligareal er i stueplan indrettet med 2 lejligheder, hvor den største i stueplan er indrettet med køkken fra 2010 samt 2 badeværelser og 3 stuer samt en del værelser på 1 .salen.
Lejlighed nr. 2 er indrettet med køkken, værelse, stue og 1.salen med 2 værelser og bad
Boligen opvarmes som tidligere beskrevet ved halmfyr fra år 2000, vandværksvand samt offentlig kloak og separat kloakeret
Lejlighederne er indrettet således, at der er mulighed for fælles benyttelse af stuerne. Passer derfor perfekt til f.eks. 2-generationers familie.
Stueplanet indrettet med:
- 4 stuer
- 2 køkkener
- 3 entreer/gange
- 2 badeværelser
- 1 bryggers
- 2 værelser
Førstesalen er indrettet med:
- 7 værelser
- 3 reposer
- 2 trappeopgange
- 1 badeværelse
Endvidere er der en kælder på ca. 15 m2. (I BBR angivet til 80 m2)
Ejendommen sælges uden beholdninger, maskiner og besætning.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.