Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukDer udbydes nu større planteavlsbrug ved Egtved med i alt 364 ha tinglyst areal, heraf ca. 304 ha i omdrift samt ca. 18 ha græs og brak - resten henligger med natur, hegn og skov m.m.
Bedriften består af 3 ejendomme med længste indbyrdes afstand på i alt ca. 7 km.
Ejendommene:
Den nordligste er en bygningsløs på i alt ca. 100 ha tinglyst, heraf ca. 91 ha i omdrift og ca. 2 ha brak.
De resterende ca. 264 ha er fordelt på to ejendomme med kort indbyrdes afstand tæt ved Egtved, hvoraf Oustrupvej 12, Egtved er på ca. 147 ha, heraf ca. 132 ha i omdrift og kun ca. 1,17 ha brak.
Bygningerne til denne ejendom er uden nævneværdig værdi, bortset fra et ældre maskinhus, der kan anvendes.
Hovedejendommen er beliggende på Vorkvej 25 på i alt ca. 116 ha, heraf ca. 80 ha i omdrift og ca. 13 ha græs og brak
Jorden:
Jorden er af lidt varieret bonitet på hele bedriften fra svarende til 3 eller 5 og med et vægtet gennemsnit på ca. 4,2.
Jorden er godt arronderet og efter danske forhold samlet i gode store marker – enkelte steder lettere kuperet.
Udover de landbrugs- og dyrkningsmæssige forhold er bedriftens arealer omfattet af en del herlighedsværdier med arealer på og grænsende op til de store ådale i og omkring Vejle-området.
Driftsbygninger på Vorkvej 25:
Bygningerne på hovedejendommen udgøres i korte træk af ca. 3.500 m2 staldbygninger, som oprindeligt har været udnyttet til 500 søer med 30 kg produktion.
For ca. 20 år siden blev anvendelsen ændret til ren slagtesvineproduktion svarende til ca. 8.000/år fra 30-100 kg. Denne produktion har dog været nedlagt de sidste ca. 10 år.
Derudover er der 3 haller, hvoraf den største på 853 m2 er planlager og tørreri til i alt ca. 1.000 tons korn, opført i 2014, kornlade fra 1974 på 899 med plads til og tørring af i alt ca. 800 tons korn og endelig et maskinhus på i alt ca. 654 m2 opført i 1993 og beliggende i rar bekvemmelig afstand fra gårdsplads og stuehus.
Alle bygninger er beliggende i eftertragtet afstand fra vej med egen allé op til ejendommen og med gode befæstede arealer omkring bygningerne.
Stuehus på Vorkvej 25:
Stuehuset er opført i 1977 som et fritliggende længehus i 2 plan med boligareal på i alt ca. 299 m2, heraf bebygget areal på 168 m2 i blank mur udvendigt.
Afløb sker til eget nedsivningsanlæg, opvarmning via effektivt kornfyr og vand kommer fra egen boring.
Maskinpark:
Maskinparken ønskes udbudt sammen med ejendommen. Denne består bl.a. af mejetærsker af mrk. NH cx. 8.90, årg. 2018, 30 fods, 2 Fendt traktorer 937 fra 2013 kørt hhv. ca. 4.000 og ca. 5.000 timer, et rotorsæt, 2 seksfurede vendeplove (GPS styrede), trailersprøjte, gødningsspreder, 2 4-akslede kornvogne med kapacitet til hver 30 tons, JCB teleskoplæsser, Hydrema rendegraver, tallerkenharve, grubber, brakpudser, dybdeharve m.m.
Se den fulde liste i salgsopstillingen.
Maskinparken er ejet og forekommer i sin helhed meget komfortabel og vel vedligeholdt.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.