Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukDejligt fritidslandbrug beliggende for enden af egen vej med markerne samlet omkring bygningssættet. Der er til ejendommen et tinglyst areal på 13,30 ha, hvor de 12,45 ha dyrkes som agerjord, og den resterende del er natur og bygningsparcel.
Velholdte driftsbygninger opført i pudsede sten og eternittag. Bygningerne er i dag godt udnyttet til garage, lade, hønsestald, fyrrum med værksted og maskinhus. Der er flere alternative anvendelsesmuligheder til evt. hestestald, lager, værksted m.m.
Velholdt stuehus der løbende er renoveret med bl.a. nyere 1. sal inkl. tag. Huset har en veldisponeret indretning med hall med trappe til 1. sal, mindre køkken med let adgang til spisestue og opholdsstue. Fra stuen er der adgang til god sydvendt terrasse. I husets østlige ende er der 3 værelser og mindre toilet.
God 1. sal med tværgående opholdstue på ca. 50 m² samt 2 større gavlværelser.
Attraktiv ejendom for familien der ønsker at komme på landet i nærheden af vand og skov. Der er kort afstand til byen Voerså med skole og nyetableret købmandsforretning. Kan evt. købes med mindre jord.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.