Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukUnik skovejendom (på 25,9 ha) med flot bolig i romantisk stil og med anneks. Boligen er nænsomt renoveret med sans for at bibeholde den oprindelige sjæl fra 1920, hvor Prins Erik, som ejer af Kokkedal slot, lod huset opføre. I 2008 er der opført flot anneksbygning i samme stil som stuehuset. Annekset er indrettet som gæstebolig med entre, badeværelse og stort værelse med hems. Skoven omkranser bygningssættet og består af 23,79 ha, der er noteret som fredskov. Løvskoven har en god vedmasse og består hovedsagligt af gamle hugstmodne bøge- og egetræer samt 1 ha. med ask. Overalt er der en flot underskov på vej, der giver et godt skjul til vildtet. Til alle dele af skoven er der etableret gode farbare veje.Der er varieret natur i kuperet terræn med skønne omgivelser og Kokkedal slot som nærmeste nabo. Jagten er helt i top med bl.a. andetræk fra den 5.000 m² store sø og variationen mellem åbne felter og lukket skov.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.