Økologisk husmandssted - tæt på Odense S - men helt ude på landet!
14,3 ha økologisk drevet landbrug syd for Odense med agerjord, eng, vandløb og skov.
Gården fungerer som en økologisk bæredygtig selvstændig enhed.
Jorden, skoven og engen er grundlaget for et alsidigt jordbrug.
Skoven og de levende hegn giver træ til brændefyret og indhegninger.
Brønden sørger for vandet til husholdningen, dyr og vanding af afgrøder.
Pile-anlægget for rensning af spildevandet.
Der mangler kun solceller for ejendommen, hvis vores forsyningsværker får nedbrud eller strømsvigt.
Ejendommen ligger i Dømmestrup ved Nr. Lyndelse - nær Skt. Klemens - i Faaborg Midtfyns Kommunes nordlige kant med under 10 minutters kørsel til Odense S tilkørsel og til Svendborg motorvejens tilkørsel i Årslev.
Dømmestrup ligger i et meget naturskønt kuperet og roligt landskab fri af støj fra større veje, vindmøller og planer om udbygning.
Her er forsamlingshus og fællesspisning og Nr. Lyndelse har sportshal, forretninger og skoler. - Carl Nielsen Skolen og Friskolen i Nr. Lyndelse, eller alternativt Rudolf Steinerskolen i Lindved.
Ejendommen er oprindeligt et husmandsbrug, hvor der er opført en ny kostald og lade i 1981 og tilkøbt jord. Ejendommens jorder i alt 14 ha, hvor små 11 ha er gode dyrkningssikre overvejende sandblandede lerjord og resten er eng, skov og bygningsplads.
Gården er en af de første gårde i Danmark, der blev drevet økologisk og har været det siden sælgers køb af ejendommen.
Boligen er løbende i sælgers ejertid renoveret gennem årene og er nu med 114 kvm bolig i stueplan og med en 1. sal på 86 kvm, så der er 200 kvm bolig.
Sidebygningerne, der er sammenbyggede med boligen, indeholder bryggers med fyr og viktualierum og 47 m2 udhus i den ene side. I den anden side er der indrettet gårdbutik og vognport i den tidligere hestestald (35 m2).
Der er brugt bæredygtige traditionelle materialer og byggeskik, og kun – hvor det ikke har været muligt, er der brugt andet.
Stalden, der er opført i 1981, er med fritbærende stålspær med stald med brandhæmmende lofter og lade og på i alt 457 kvm. Denne bygning kan anvendes til meget forskelligt om det skal være lager, værksted, dyrehold mv.
Ejendommens jorder på 14 ha ligger op til bygningerne og er meget naturskønne opdelt af levende hegn, så der er læ og skygge til dyreholdet.
Ejendommen er egnet til at realisere drømmen om et liv, hvor økologisk landbrug børn og arbejdslivet og fritid hænger sammen.
Ejendommen vil være attraktiv for familier, der gerne vil leve på kort afstand til skole/r, Odense, arbejdspladser nærmest i hele Danmark og samtidig bo på landet nær natur, skov, vandreruter, og de får samtidig den gode plads til værksted, lager, aktiviteter, mindre heste/dyrehold, natur, jagt m.v.
Økonomisk overblik
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på NyboligLandbrug.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Birthe Pedersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din ejendom er værd.
- Få et estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte ejendom.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne ejendom og en anden adresse