Ejendommen:
Storgaard en planteavlsejendom beliggende ved Svejstrup nordøst for Hadsten i Favrskov kommune. Bedriften består af ejendommene Svejstrupvej 6 og Voermøllevej 31, som er en landbrugsejendom uden beboelse, der ligger ved Lyngå et par kilometer syd for Svejstrupvej. De drives med planteavl, og driftsbygningerne er pt. udlejet.
Jorden:
Svejstrupvej 6 er på 55,6032 ha og Voermøllevej 31 er på 68,2176 ha, i alt 123,8208 ha i tinglyst areal. Jorden er lermuldet jord med variation, hvor enkelte områder er lettere og nogle områder er svær lerjord. Jorden ligger forholdsvis samlet i to blokke. Der er 95,39 ha god muldet agerjord, 0,33 ha pil og 12,36 ha eng/varig græs. De resterende ca. 13,4 ha er skov, beplantet areal og bygningsparcel mm. Der er indgået aftale med myndighederne om udtagning af engareal til vådområdeprojekt for engareal nord for bygningerne. En køber indtræder i denne aftale.
Stuehus:
Opført i røde sten og eternittag, hvor det oprindelige skiffertag er nedenunder og dannebrogsvinduer med trærammer. Det er indrettet som følger: Entre, køkken med spiseplads, bryggers, kontor, badeværelser stue, forgang, soveværelse og værelse, som kan opdeles til to værelser. På 1. salen er ældre værelser og uudnyttet loftrum. Huset ligger frit og med udsigt til Lilleåen, som løber bag ved ejendommen. Der er gulvvarme i hele stueplan, og efterisoleret med ca. 200 mm. Huset er renoveret i 2011. Det opvarmes med varmepumpe, som er etableret i 2021.
Driftsbygningerne:
De oprindelige driftsbygninger ligger på hver side af stuehuset og er opført i røde sten og eternittag. Den østlige bygning er tidligere staldbygning, som bruges til disponibel bygning, og der er loft i bygningen, hvor der indrettet værksted i den sydlige ende. Den vestlige bygninger står for sanering, ellers skal den have ny tagkonstruktion.
Stalde:
Der er opført to staldbygninger. De er opført med stålbuer, eternittag og beklædt med grønne stålplader/ perforede stålplader Der er indvendigt opsat en betonvæg af funda-blokke. Bygningerne er ryddet for skillerum og består af store rum, som er udlejet til Brørup Miljøservice, som har spildevandsslam i bygningen. Den nordlige ende af begge bygninger benyttes til maskiner mm. I den vestlige bygning er der løs bund i nordlig ende af bygningen og åben i gavlen.
Kornsiloer:
Der er to stålsiloer/amerikaner siloer fra Dan Corn, en med kap. til 3.000 tdr. korn og en med kap. til 10.500 tdr. korn. Der er omrører i begge siloer, og der kan opsættes olieovn til tørring af korn. De fyldes fra udendørs korngrav med kap. til 30 ton og transportanlæg på 40t/time.
Gyllebeholder:
Ældre gyllebeholder på 525 kbm fra 1994. Den er afmeldt og skal synes, hvis man ønsker, at den bliver taget i brug igen.
Voer Møllevej 31:
Maskinhus: Opført med stålbuer, eternittag og beklædt med stålplader og løs bund.
I alt en flot planteavlsejendom med nogle gode driftsbygninger med mange anvendelsesmuligheder og et stor jordareal på 123,8 ha, hvoraf de 108 ha er støtteberettiget. Gode jagt- og naturmæssige arealer. En ejendom for dem, som ønsker at bo centralt i Østjylland og drive jordbrug kombineret med god natur og muligheder for jagt.
Økonomisk overblik
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på NyboligLandbrug.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Gustav Winther
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din ejendom er værd.
- Få et estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte ejendom.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne ejendom og en anden adresse