Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukMeget tiltalende planteavlsejendom på 40,3 hektar beliggende mellem Borbjerg og Skave i rolige, let kuperede omgivelser.
Beboelsen er stærkt bygget og danner nogle gode rammer for en pladskrævende familie. Den er løbende renoveret og vedligeholdt og bl.a. er yderstenen skiftet.
Udbygningerne er ligeledes opført i røde sten og har tidligere være brugt til svin, men de har rigtig mange anvendelsesmuligheder, da flere af dem er isolerede og med stålspær.
Jorden er samlet relativt omkring ejendommen og af det samlede areal er ca 38 hektar agerjord i omdrift. Boniteten er god lerblandet muldjord, dog er dele af det østlige mere sandet.
En rigtig spændende ejendom med et godt jordtilliggende, gode udbygninger, indlagt byvand og fibernet, nyere kloak, solcelleanlæg og stokerfyr.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.