Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukEjendommen:
Planteavlsbedrift beliggende i Hvidding mellem Randers og Viborg. Den består af hovedejendommen Bavnehøjvej 31 og naboejendommen Bavnehøjvej 27. Ejendommens jorde/arealer ligger forholdsvist samlet. Ejendommen drives med konventionel planteavl.
Jorden:
Til Bavnehøjvej 31 er der 81,3773 ha og til Bavnehøjvej 27 er der 39,8660 ha. I alt 121,2433 ha i tinglyst areal, fordelt på 75,29 ha agerjord, 19,29 ha eng i omdrift og 1,66 ha eng udlagt med permanent græs, 12,38 ha udlagt med fredskov og ca. 7,0 ha skov uden fredskovspligt. Det resterende areal er bygningsparcel mm. Jorden er fortrinsvis sandmuldet jord jb. 2-4.
Bygningerne:
På Bavnehøjvej 31 har der tidligere været malkekvæg. Staldene er ændret til anvendelse som disponibel bygning, lager mm. Bygningerne består af følgende:
Garage:
Opført i røde sten, eternittag. Plads til 2 biler.
Tidligere stald:
Opført i røde sten, stålbuer og eternittag. Er indrettet med dels støbt gulv, og dels grusbund. Er indrettet med værksted, mindre disponibelt rum og lager/opbevaringsplads, hvor der er bund belagt med grus. Taget på bygningen står for udskiftning, idet taget er utæt pga. at tagpladerne smuldrer og krakelerer.
Tidligere løsdriftstald:
Opført i røde sten, stålbuer og eternittag. Inventaret er fjernet og bunden er dels grusbelagt og dels støbt gulv. Anvendes til halmopbevaring mm.
Maskinhus:
Opført med stålbuer, siderne beklædt med stålplader, eternittag og grusbelagt bund.
Fouragehus:
Ældre bygning, som tidligere har været anvendt til foderopbevaring. Er indrettet med mindre køresiloer. De er lejet ud til opbevaring af smuld/træflis. Udenfor bygningerne er også en udendørs ensilage køresilo.
Gyllebeholder:
Agritank opført i betonelement på 1.200 kbm.
Stuehus:
Opført i røde sten og eternittag. Er indrettet som følger: Baggang, køkken-alrum, kontor, badeværelse, stue, forgang, soveværelse og værelse. På 1. sal er der 3 værelser.
Bavnehøjvej 27:
Ældre bygningssæt primært opført i sten. Det er oprindeligt en firelænget ejendom samt et ekstra maskinhus. Stuehuset er udlejet.
Udbygningerne er i forfald og vurderes til at være saneringsmodne. Stuehuset vurderes til at stå over for en gennemgribende renovering for at kunne opfylde nutidens boligkrav.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.