Ådalsvej 16, Liltved 8963 Auning
- 1.750.000 kr.
- Landejendom
- 4,7 Ha
- 1176 m2
Natur-, jagt-, skov- og landbrugsejendom
Ejendommen:
En fantastisk natur-, skov-, jagt- og landbrugsejendom beliggende i kanten af landbyen Liltved vest for Auning på Djursland. Med få kilometer til Auning, hvor der findes indkøbs- og handelsliv, skole, daginstitutioner, svømmehal og idrætsfaciliteter samt busforbindelser til Grenå, Randers og Hornslet/Århus.
Jorden:
Ejendommen sælges med 4,7231 ha, som består af 1,97 ha mark, 2 ha skov og ca. 0,72 ha bygningsparcel mm., som gør, at der kan haves mindre dyrehold så som heste, får mm. på ejendommen, og med egen skov som ligger tæt ved bygningerne. Ejendommens skov grænser op til et større skovområde, hvor der er bl.a. gode ride-, gå- og cykelmuligheder via etablerede stier.
Det er muligt at medkøbe et yderligere areal, så det samlede areal kan blive op til 29,5150 ha.
Købes ejendommen med 29,5150 ha, vil arealerne består af 12,42 ha våde enge, hvor der er tilskud til frem til august 2040, og 8,53 ha agerjord, 0,72 ha bygningsparcel og de resterende ca. 7,78 ha er skov og naturområde med to søer.
Stuehus:
Fritliggende stuehus opført med røde sten og eternittag. Mod øst er overdækket terrasse, og fugerne er skiftet på stor del af facaden inden for nyere tid. Huset er hulmursisoleret omkring år 2000 og indrettet som følger: Bryggers, badeværelse, stue, køkken, spisekammer, stue/spisestue, forgang og værelse. På 1. sal er opholdsareal-/rum og to værelser. I kælderen er to kælderrum, som benyttes til vandvarmer/teknik mm.
Huset er omgivet af lukket have og gårdsplads.
Udbygninger:
De oprindelige udbygninger ligger i hestesko og danner den firlængede ejendom sammen med stuehuset. De består af:
Vestlig længe:
Opført i sten, pudset og hvidkalket facade, eternittag og støbt gulv med den oprindelige bund fra, da bygningen blev anvendt til dyrehold.
Østlig længe/bilgarage:
Opført i sten, pudset og hvidkalket facade, stål-/pandepladetag og dobbelt elektrisk port. Gulvet er flisebelagt. Bygningen benyttes til bilgarage mm. og der er fyrrum med "Passat" fastbrændselsfyr.
Lade:
Mod syd ligger laden, der er opført i sten, pudset og hvidkalket facade, ståltag og støbt gulv.
Maskinhus:
Fritliggende bygning opført med stålspær, eternittag, beklædt med stålplader og løs-/grusbund.
Staklade/vognport:
Øst for de oprindelige bygninger er staklade/vognport, som benyttes til opbevaring mm., og rum, der tidligere har været anvendt som hønsehus.
Økonomisk overblik
Gustav Winther
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
Fakta om Norddjurs Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende ejendomme.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye ejendomme til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de ejendomme, vi får til salg, som vi ikke viser på NyboligLandbrug.dk.
Tilpas filtre og opret