Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukEjendommen:
Planteavlsejendom, som grænser op til østsiden af Øster Tørslev, der er beliggende mellem Hadsund og Randers. Ejendommen drives med konventionel planteavl, og bygningerne har tidligere været anvendt til svineproduktion.
Jorden:
Det tinglyste areal er 74,60 ha, hvoraf de 72,11 ha er agerjord i omdrift, som er støtteberettiget. Jorden er primært god lermuldet jb. 6. Det er fordelt med ca. 44,19 ha, som ligger i to stykker ved ejendommen, og det øvrige areal er 4 marker på i alt 27,92 ha, som er beliggende i Øster Tørslev Kær, som ligger sydøst for ejendommen og grænser op til Randers Fjord. Dette areal afvandes ved, at vandet pumpes væk fra området/ud i Randers Fjord.
Stuehuset:
Fritliggende stuehus opført i røde sten, eternittag og termovinduer. Det er indrettet som følger: Entre, badeværelse, køkken, spisekammer, gang med trappe til 1. sal, værelse, forgang og stue med brændeovn. På 1. sal er stue, walk-in-closet, 3 værelser, badeværelse og soveværelse.
Driftsbygningerne:
Er primært opført i røde sten med eternittage.
Garage:
Opført i røde sten og eternittag. Indrettet med bilgarage, fyrrum med stokerfyr "Baxi", som opvarmer stuehuset, samt depotrum.
Værksted:
Opført i røde sten, stålbuer, eternittag og støbt gulv. Det er sporadisk isoleret.
Lade:
Er bygget i forlængelse af værkstedet og er opført i røde sten, stålbuer, eternittag og beklædt med stålplader. Indrettet med planlager til korn med kap. til ca. 3.000 tdr. korn, (har ikke været i drift de senere år). I forlængelse af kornlageret er lade med støbt gulv. Del af taget står for udskiftning i den nordlige ende af laden pga., at tagpladerne smuldrer.
Staldene:
Der er 2 stalde, som ligger parallelt med hinanden og er bygget sammen. De er opført i røde sten, eller sten og pudset facade, eternittag. De består af følgende:
Sydlig bygning, som ligger i forlængelse af garage. Er indrettet med farestald og løbeafdeling.
Den midterste bygning er drægtighedsstald.
Den nordlige består af klimastalde og slagtesvinestalde. Her er taget defekt i en del af bygningen.
Udviklingen er løbet fra staldene, og det forventes ikke, at de vil blive benyttet til animalsk produktion.
Gyllebeholder:
Nord for staldene er gyllebeholder på 1.000 kbm, opført i 1993.
Der skal påregnes oprydning på ejendommen, ligesom der skal påregnes udbedringer af tage på driftsbygningerne. Ligeledes er stuehuset fra 1979, og her vil også skulle forventes en modernisering på sigt.
En planteavlsejendom med et jordtilliggende på 74 ha, som er god dyrkbar agerjord.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.