Renoveret Jagt- og Skovejendom med fiskeret i Karup Å
Denne spektakulære jagt- og skovejendom har en helt unik og ugeneret beliggenhed lige udenfor Skive, i naturskønne omgivelser med både skov, søer og Karup Åløb. Ejendommen kombinerer et naturskønt fristed med fine faciliteter, og har både jagtmuligheder, fiskeret i Karup Å og mange spændende aktiviteter for både børn og voksne. Med sin fantastiske beliggenhed og imponerende grund, er dette en sjælden mulighed for den, der søger det helt særlige hjem!
Ejendommen grænser op til Skive Plantage hvor der er smukke ride- og vandreruter, MTB-spor og discgolfbaner. Den smukke natur omkring boligen rummer flere søer, en prægtig bøgealle, idylliske oaser, bro til en lille birkeø, en frugtlund, heste-/dyrefolde og et jagttårn gemt i varieret skovbeplantning. Ejendommens udbud af muligheder gør det til et ideelt sted for naturelskere, friluftsentusiaster og dem, der søger et roligt liv i pagt med naturen, men stadig tæt på byen!
Ejendommen er energioptimeret med 14kWh solpaneler, tilkoblet 10 KWh batteri, samt efterisoleringsbats på sokler, murer og efterisolering på loft i 2023.
Boligen udstyret med hvide PVC-vinduer fra 2000, zinkbeklædte stern og et nyt sort listepap tag fra 2023, der giver huset et stilfuldt udtryk. Her er tænkt på minimalt vedligehold!
Boligen rummer 317 m² i ét plan, der er løbende renoveret med respekt for stedets charme og sjæl. Boligen byder på en rummelig og præsentabel hall med adgang til gæstetoilet. Fra forstuen åbner alrummet sig op med store glaspartier og udgang til en solrig sydvendt terrasse, hvor den vidunderlige udsigt kan nydes i fred og ro. Der skal ligeledes fremhæves store vinduespartier og udgang fra alle rum mod syd. Alrummet rummer både plads til ophold og en hyggelig brændeovn, og i forlængelse heraf ligger en stor opholdsstue med pejseindsats, samt et elegant spisekøkken med lækkert Multiform køkkeninventar. Der er desuden et rummeligt bryggers, omklædningsrum og adgang til et viktualierum. Ejendommens værelsesfløj rummer et stort multirum – perfekt til børns leg eller som et aktivitetsrum. Der er hele 4 værelser, en sauna, 2 badeværelser – hvoraf det ene har spa – samt et stort soveværelse med gode opbevaringsmuligheder og udgang til en delvist overdækket terrasse med rustfrit gelænder.
På nordsiden af huset finder i en stor grusbelagt gårdsplads og på sydsiden den store terrasse, som giver en fantastisk mulighed for at nyde den åbne, ugenerede udsigt. Ejendommens uderum omfatter også et hønsehus, legeplads til børnene, flere udhuse, herunder vognhus, garage, fyrrum og værksted med port.
Denne spektakulære ejendom er ideel for den kræsne køber, der ønsker en livsstil tæt på naturen med en helt unik udsigt. En ejendom som absolut bør ses og opleves!
Økonomisk overblik
Kontakt
Kontakt
Tina Gammelgaard Dinesen
Skal du sælge?
Kontakt os og bestil en salgsvurdering, så ved du hvad din ejendom er værd.
Bestil en salgsvurderingFå besked om nye landbrug
Skriv dig op i vores køberkartotek, så får du direkte besked, når der kommer et landbrug til salg som matcher dine ønsker.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse