Fritidslandbrug med 1,0 ha
Ejendommen:
Fritidslandbrug med plads til en stor familie med ønske om at være tæt på naturen. Ejendommen ligger højt på grunden med sydvendt terrasse. Der er et stærkt lokalsamfund i området med daginstitution, skole, minihal og indkøbsmulighed. Der er kort afstand til Limfjorden og skønne naturområder for fritidsaktiviteter.
Stuehuset:
Stort vandskuret murstenshus med skifereternittag og træ/alu vinduer fra 2009. Huset har et boligareal på 258 kvm og et bebygget areal på 142 kvm. Der er fuld kælder og 80 kvm tagetage. Boligen er opført i 1961 og er indrettet med entre, badeværelse, kontor, køkken med spiseplads, stor sydvendt stue med brændeovn, entre med trappe til 1. sal og adgang til gæstetoilet. På 1. sal er der fordelingsrum, 3 værelser og soveværelse. I kælderen er der viktualierum, gildesal, pulterkammer, 2 værelser, badeværelse og vaskerum med stokerfyr.
Udbygningerne:
De flotte udbygninger danner rammen om den store gårdsplads og er opført i hvide pudsede mure, der er indrammet af røde mursten.
Den nordlige længe er fra 1970 og er på 220 kvm. Den har sprossede staldvinduer, hvælvinger og eternittag. Bygningen er indrettet med 2 disponible rum.
Den østlige længe er fra 1934 og er på 480 kvm. Den har sprossede staldvinduer, hvælvinger og ståltag. Bygningen er tidligere benyttet til bindestald og derfor indrettet hertil.
Disponibel bygning på 90 kvm er fra 1975 og er opført i pudsede mure, stålspær og eternittag. Bygningen er tidligere benyttet som spaltestald til kvæg og derfor indrettet hertil.
Maskinhus opført på stål- og træspær med stålplader på tag og sider. Det er opført i 1975 og er på 216 kvm. Der er 2 porte i siden af bygningen.
Arealet:
Arealet er på ca. 1,0 ha og ligger ved ejendommen. Arealet kan anvendes til mindre dyrehold eller natur relateret aktiviteter. Der er mulighed for tilkøb mere jord, op til 3 ekstra ha. for kr. 175.000 pr. ha.
Konklusion:
Denne ejendom er velegnet til en familie, der ønsker en stor bolig, overkommelige udbygninger og arealer til at udfolde ønsker om mindre heste/dyrehold og naturoplevelser.
Økonomisk overblik
Kontakt
Kontakt
Gustav Winther
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse