Interesseret i at blive kontaktet med relevante ejendomme før alle andre?
LukEjendommen:
Består af to ejendomme på henholdsvis Neergaardsmindevej 4 og på Holtskær 3. På begge ejendommene er stuehuset udlejet, og de dyrkbare arealer drives med konventionel planteavl.
Jorden:
På Neergaardsmindevej er der 13,8935 ha i tinglyst areal, hvoraf 13,89 ha er agerjord. Det resterende er bygningsparcel mm.
På Holtskær 3 er der 19,1411 ha tinglyst areal fordelt på 12,65 ha agerjord og 3,34 ha med permanent græs. Det resterende er bygningsparcel mm.
Jorden er overvejende sandmuldet jord.
Neergaardsmindevej 4:
Består af fritliggende stuehus opført med gule sten, eternittag og dannebrog-vinduer. Det er indrettet som følger: Entre, køkken, stue, forgang, badeværelse, soveværelse og spisestue. Stuehuset er udlejet.
Udbygningerne er opført i sten, pudset facade og rød stentrempel og eternittag. Tagene er dårlige, og flere af tagpladerne står for udskiftning pga., at de smuldrer. Bygningerne er indrettet til slagtesvinestalde. Der er fortank til gylle men ingen gyllebeholder på ejendommen.
Holtskær 3:
Bygningerne er opført i sten og pudset facade med eternittag og består af følgende:
Stuehus, som er indrettet som følger: Entre, køkken, stue og badeværelse. På 1. sal er der 4 værelser. Under entréen er mindre kælderrum.
Stald indrettet med 6 ældre bokse, som har været anvendt til heste. Derudover disponibelt areal. Der er halmloft i bygningen.
Lade, der anvendes til disponibel bygning.
Bygningerne og del af jorden er udlejet.
Ejendommene sælges fra et konkursbo og dermed under sædvanlig bo-ansvarsfraskrivelsesklausul.
Vil du gerne se ejendommen? Kontakt os og bestil en fremvisning.