Karupvej 6 7540 Haderup
- 1.895.000 kr.
- Landejendom
- 2 Ha
- 893 m2
Lystejendom med 2 ha jord og gode udbygninger. Tæt på Haderup by
Drømmer I om livet på landet med plads til både dyr, hobby og masser af udeliv? På Karupvej 6 ved Haderup venter en dejlig lystejendom med 1,9 hektar jord, et indbydende stuehus og flere gode udbygninger, der tilsammen skaber nogle fantastiske rammer for jer, der ønsker plads omkring jer og mulighed for at dyrke jeres interesser.
Ejendommens mange udbygninger er et stort aktiv og byder på et væld af anvendelsesmuligheder. Her finder I blandt andet en hyggelig hestestald i landlig stil med store bokse, der er oplagte til heste eller andet mindre dyrehold. Derudover er der en rummelig garage med to porte og god plads. Hertil kommer en stor maskinhus med fast bund og plads til lift, en lade med fyrrum samt endnu et maskinhus. Omkring bygningerne er der gode udenomsarealer med plads til både maskiner, køretøjer og de mange aktiviteter, der følger med livet på landet.
Med ejendommens 1,9 hektar jord er mulighederne mange. Arealerne kan eksempelvis anvendes til afgræsning og mindre dyrehold, men her er også gode rammer for jer, der drømmer om en mere selvforsynende livsstil med egne dyr og dyrkning af jorden. Måske er ønsket i stedet en bane til motocross eller blot masser af plads til familiens fritidsinteresser? Her er plads til at føre idéerne ud i livet.
Stuehuset fremstår indbydende og med en god indretning, hvor særligt de rummelige opholdsrum er værd at fremhæve. Boligen byder på to værelser af god størrelse samt et stort køkken-alrum med gulvvarme, hvor der er god plads til både madlavning, samvær og hverdagens aktiviteter. Brændeovnen bidrager med både hyggelig stemning og supplerende varme på de køligere dage. Fra det store køkken alrum er der adgang til både den store lyse stue og til stuehusets værelser.
Udendørs venter en dejlig have med græsplæne og en skøn terrasse, hvor sommerdagene kan nydes i rolige, landlige omgivelser. Ejendommen har desuden et solcelleanlæg på 6 kW, som bidrager til ejendommens elproduktion.
Beliggenheden giver jer det bedste fra livet på landet, samtidig med at hverdagens fornødenheder er inden for kort afstand. Der er blot ca. 2,5 km til Haderup, hvor I finder både dagligvareindkøb, Haderup Skole og Børnehus samt byens kultur- og idrætscenter, der danner ramme om et aktivt fritidsliv. Derudover er der ca. 14 km til Karup, så I har flere muligheder inden for overskuelig afstand.
Karupvej 6 er kort sagt en lystejendom med plads til det hele. Her får I en god kombination af et indbydende stuehus, anvendelige udbygninger og jord lige omkring ejendommen. Uanset om drømmen er hestehold, hobbylandbrug, værksted eller blot friheden ved at bo på landet, er rammerne allerede til stede, så I kan begynde at nyde livet på landet fra første dag.
Velkommen til Karupvej 6 – en ejendom med plads til både hverdagens behov og fritidens mange drømme.
Økonomisk overblik
Tina Gammelgaard Dinesen
Daglig leder, Ejendomsmægler MDE, Landbrugskonsulent, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Fakta om Herning Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende ejendomme.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye ejendomme til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de ejendomme, vi får til salg, som vi ikke viser på NyboligLandbrug.dk.
Tilpas filtre og opret