Kørup Hovedgaard
Historisk hovedgaard med rødder tilbage til starten af 1400 tallet, herunder som baroni og tillige tidligere omfattende nuværende Egebjerggaard.
Til hovedgaarden hører matrikulært 175,4 ha.
Hertil kommer bygningsløs ejendom ved Bårdesø på i alt 81,8 ha, hvorved det samlede areal udgør 257,2 ha.
Hovedbygning
Selve hovedbygningen fremtræder særdeles markant med et herskabeligt præg, og ikke mindre end ca 1100 m2 totalareal, opdelt med et bebygget areal på 595 m2 + delvis kælder og tagetage.
Boligarealet, der i dag benyttes af ejer, er smukt istandsat med respekt for det historiske sted.
Øvrigt areal herunder det gamle mejeri, henstår i original og ikke istandsat stand, men med stort potentiale og rigtig mange muligheder for en kommende ejer.
Hovedbygning såvel som avlsbygninger opført i gule mursten, og med naturskiftertag på hovedbygning og ladebygning.
Flotte trapper til såvel gårdside som haveside.
Haven
Haven fremstår flot og med de helt rette dimensioner i forhold til hovedbygningen, hvor parken afrundes af skyggefuld promenadesti omkranset af træer, rundt om den ydre have.
Den parklignende have omfatter tillige nyere orangeri.
Alt i alt et meget velproportioneret bygningssæt, hvor der er lagt stort arbejde i at bevare de historiske træk, med et moderne touch.
Driftsbygninger
Selve avlsgården står knivskarp, og flot saneret således der alene er gode anvendelige bygninger.
Lade/fyrrum og maskinhal mod vej på 1.536 m2, med støbt køregulv og indbygningsspær gør denne bygning særdeles anvendelig til mange formål, herunder som nu med indrettet planlager for korn/frø med kapacitet til ca. 900 tons hvede, maskinhalsafsnit og fyrrumsbygning med halmfyr der nemt opvarmer hovedbygning og lejlighed og med nedgravet fjernvarmeledning.
Der er lejemål med hhv. forpagter og Emmelev Mølle.
Gårdsplads
Imponerende og stilfuld/stemningsfyldt gårdsplads med indvendige mål på næsten 1 ha, og buksbomafsnit med flot formation set i fugleperspektiv, der sammen med allé træer op mod ladebygning markerer gavle på den tidligere "indvendige" staldbygning.
Avlsbygning - Ekstra bolig - Hestestald - Smedjen
Avlsbygning mod syd rummer god lejlighed, der vil kunne anvendes til mange formål, herunder gæstebolig, god jagtstue etc.
Herudover indrettet afsnit til hestestald samt den gamle smedje.
Jorden
Af det samlede areal på 257,2 ha udgør markplan i alt 233,26 ha, fordelt med 157,90 ha i markplan på Kørupvej og 75,36 ha ved Bårdesø.
Omdriftsareal udgør inkl. brak 232,37 ha og permanent græs 0,89 ha, udlagt som fold og p.t. afgræsset af kvæg.
Jorden under Kørup er overvejende let jord, men med vandingsmulighed på alle arealer, og med plantede læhegn, der sikrer god drift.
Vandingstilladelse oplyst til 78.000 m3 med max på 47 m3 i timen, gældende til 7. maj 2035, og med nedgravede hydranter, der sikrer at alle arealer kan vandes.
Jorden ved Bårdesø er overvejende stærkere jord.
Øvrige arealer ca. 33,5 ha udgøres af strandeng, mose, jagtremiser, naturhegn og naturarealer samt naturligt areal ved avlsgården ca. 3 ha.
Jorden er bortforpagtet frem til 31.12.2027.
I tilfælde af ejerskifte kan forpagtningskontrakten opsiges med 4 måneders varsel til forpagtningsårs udløb.
Jagt:
Der er en rigtig god jagt tilknyttet Kørup Hovedgaard, udlejet på tre jagtlejekontrakter samt overdraget udsætningsrettighed, hvor lejer står for udarbejdelse af biotopplaner.
Driftskontrakter:
Samlet bidrager bortforpagtning, jagtleje samt udleje af avlsbygninger til en væsentlig årlig indtægtskilde.
Køber kan vælge at fortsætte med bortforpagtning af jord, jagt og udleje af avlsbygninger eller selv råde over den samlede drift med respekt af opsigelsesvarsler.
Kontrakter udleveres ved endelige forhandlinger.
Vilkår:
Kørup Hovedgaard udbydes med overtagelse efter nærmere aftale.
Udbudspris er for den faste ejendom bestående af jord og bygninger.
Eventuel udstykning til sommerhuse på arealet ved Bårdesø:
Såfremt der i fremtiden kan opnås tilladelse til udstykning af sommerhusgrunde på arealet Bårdesøvej 108, forbeholder sælger sig ret til andel af merværdi på arealet. Nærmere drøftelse herom i forbindelse med endelig handel.
For yderligere information, herunder ønske om fremvisning kontakt Nybolig Landbrug Svanholm & Jespersen ved Søren Svanholm på 71756354 eller Palle Jespersen på 21709541.
Økonomisk overblik
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på NyboligLandbrug.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Søren Sass Svanholm
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din ejendom er værd.
- Få et estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte ejendom.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne ejendom og en anden adresse