Viborgvej 75, Frederiks 7470 Karup J
- 2.995.000 kr.
- Landejendom
- 3,3 Ha
- 662 m2
Eksklusiv landejendom med herskabelig bolig, imponerende udbygninger og naturskøn beliggenhed
Drømmer I om masser af plads, fredelige omgivelser og en bolig, hvor kvalitet og charme går hånd i hånd?
På Viborgvej 75 ved Frederiks finder I en særdeles velholdt landejendom, som kombinerer herskabelig boligkomfort med enestående muligheder i de tilhørende udbygninger. Ejendommen ligger naturskønt omgivet af marker, skovbryn og velanlagte havearealer, hvor roen og udsigten kan nydes året rundt.
Her får I følelsen af at bo helt privat, samtidig med at Frederiks by med indkøb, fritidsaktiviteter og Frederiks Skole (0.-9. klasse) ligger inden for kort afstand. Boligen fremstår lys, indbydende og moderne med store opholdsrum, der skaber de perfekte rammer om familielivet.
Det flotte køkken-alrum udgør hjemmets naturlige samlingspunkt, hvor store vinduespartier inviterer haven og lyset indenfor. I forlængelse heraf finder I den rummelige stue med loft til kip direkte adgang til de skønne terrassemiljøer. Der er gulvvarme i stueplan.
Planløsningen byder desuden på flere gode værelser, badeværelser og en stor entré, der understreger ejendommens herskabelige karakter. Overalt opleves en høj standard med flotte materialevalg og en gennemført vedligeholdelse. Udenfor fortsætter oplevelsen.
Den parkagtige have er anlagt med stor omhu og fremstår som et grønt fristed med blomstrende bede, veltrimmede buske, hyggelige opholdsområder og flere terrasser, hvor solen kan følges dagen igennem. Til ejendommen hører et omfattende bygningsanlæg med store og særdeles anvendelige udbygninger. Her er rig mulighed for værksted, lager, erhverv, hobbyaktiviteter, maskinopbevaring eller pladskrævende fritidsinteresser. Derudover findes hyggelige disponible rum og kælderfaciliteter, som giver endnu flere anvendelsesmuligheder.
Ønskes et flerfamiliehus, er Viborgvej 75 helt ideelt til det, da en del af udbygningerne allerede er indrettet med værelser og badeværelse. Viborgvej 75 er en ejendom, der skal opleves.
Her får I en sjælden kombination af eksklusiv bolig, imponerende pladsforhold og en attraktiv beliggenhed midt i den smukke midtjyske natur
Økonomisk overblik
Tina Gammelgaard Dinesen
Daglig leder, Ejendomsmægler MDE, Landbrugskonsulent, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Fakta om Viborg Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende ejendomme.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye ejendomme til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de ejendomme, vi får til salg, som vi ikke viser på NyboligLandbrug.dk.
Tilpas filtre og opret